Hlutverk og ßbyrg­ forseta ═slands

Hlutverk og ßbyrg­ forseta lř­veldisins var eitt af ■eim ßlitaefnum sem hva­ mest var rŠtt Ý Stjˇrnlagarß­i. Uppi voru hugmyndir m.a. um a­ leggja embŠtti­ af; a­ sameina ■a­ embŠtti forseta Al■ingis; a­ sameina ■a­ embŠtti forsŠtisrß­herra og kjˇsa framkvŠmdarvaldi­ ■annig beinni kosningu; a­ forsetinn Štti fyrst og fremst a­ vera "ˇpˇlitÝskur" v÷r­ur menningar og lř­rŠ­is; og a­ halda embŠttinu a­ mestu ˇbreyttu en skřra hlutverk ■ess. Ni­ursta­an var­ s˙ a­ skřra ßkvŠ­i um forsetann,áhalda embŠttinu a­ mestu ˇbreyttu hva­ efnisleg verkefni var­ar, en bŠta ■ˇ vi­ ßkve­nu hlutverki lř­rŠ­isvar­ar gagnvart skipun dˇmara og rÝkissaksˇknara.

═slenski ■jˇ­h÷f­inginn er nokku­ ˇvenjulegur Ý al■jˇ­legu samhengi. Hlutverk hans er byggt ß danska konungnum eins og menn ■ekkja, en a­ ■vÝ breyttu a­ Ý sta­ ■ess a­ konungur gat (Ý or­i kve­nu) neita­ a­ sam■ykkja l÷g, hefur forsetinn heimild til a­ synja l÷gum sta­festingar og vÝsa ■eim ■ar me­ til ■jˇ­aratkvŠ­is.

═ gildandi stjˇrnarskrß ═slands er forsetinn sag­ur fara me­ l÷ggjafarvald (ßsamt Al■ingi), en ■a­ er sjaldgŠft me­al lř­rŠ­islega kj÷rinna ■jˇ­h÷f­ingja. Utan ═slands er Grikkland raunar eina dŠmi­ um slÝkt Ý Evrˇpu. Me­al konungsrÝkja er konungur sag­ur fara me­ l÷ggjafarvald Ý d÷nsku og belgÝsku stjˇrnarskrßnum, en t.d. ekki Ý ■eim norsku og sŠnsku.

Stjˇrnarskrßin frß 1944 endurspeglar einnig rŠtur sÝnar Ý ■vÝ a­áforsetinn, ß­ur konungur, er sag­ur fara me­ řmis v÷ld sem hann Ý raun hefur ekki. Til dŠmis stendur Ý stjˇrnarskrßnni a­ forseti veiti embŠtti (20. gr.), geri samninga vi­ ÷nnur rÝki (21. gr.) og nß­i menn (29. gr.). ═ reynd eru ■a­ rß­herrar sem ßkve­a veitingu embŠtta og lausn frß ■eim, gera samninga vi­ ÷nnur rÝki og gera till÷gur um nß­anir sem forseti fer eftir. Ůetta helgast af ■vÝ a­ forseti er sag­ur vera ßbyrg­arlaus af stjˇrnarath÷fnum (11. gr.), hann lŠtur rß­herra framkvŠma vald sitt (13. gr.) enda ÷­last l÷ggjafarmßl og stjˇrnarerindi fyrst gildi ■egar rß­herra undirritar ■au me­ forseta (19. gr.).

═ frumvarpi Stjˇrnlagarß­s a­ nřrri stjˇrnarskrß eráhorfi­ frß ■essu "leppsor­alagi"áog Ý sta­inn kve­i­ skřrt ß um hlutverk forseta annars vegar og rß­herra hins vegar. Me­ ■essu ver­ur stjˇrnarskrßin mun gegnsŠrri og skřrari Ý t˙lkun, en eins og landsmenn ■ekkja spretta gjarnan upp fj÷lbreytilegar t˙lkanir frŠ­imanna ■egar ß stjˇrnskipuleg vafaatri­i reynir. Er ■ß stutt Ý samlÝkingu milli sÚrfrŠ­inga Ý t˙lkun stjˇrnarskrßrinnar ogápresta vÚfrÚttarinnar Ý DelfÝáfor­um, sem t˙lku­u ˇrŠ­ skilabo­ ˙r transi v÷lvunnar og rÚ­u me­ ■vÝ miklu um framgang mßla Ý Grikklandi til forna.

═ nřju stjˇrnarskrßnni er forsetinn sag­ur vera ■jˇ­h÷f­ingi lř­veldisins. Hann er ■jˇ­kj÷rinn, me­ ■eim hŠtti a­ kjˇsendur forgangsra­a frambjˇ­endum ß kj÷rse­li, eins og t.d. er gert ß ═rlandi. Ůannig birtist vilji meirihlutans Ý einni umfer­ og ˇ■arfi a­ kjˇsa tvisvar.áForsetinn heldur ˇbreyttum mßlskotsrÚtti til ■jˇ­arinnar, en ■arf a­ r÷ksty­ja ßkv÷r­un um synjun laga og tilkynna hana forseta Al■ingis. (A­ auki geta 10% kjˇsenda fari­ fram ß ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu um l÷g sem Al■ingi hefur sam■ykkt, sem Štti a­ valda ■vÝ a­ forseti ■urfi sjaldan a­ grÝpa til mßlskots.)

Ůß hefur forsetinn nokkur formleg hlutverk, svo sem a­ stefna saman og setja Al■ingi (eins og n˙ er) og veita nß­un og sakaruppgj÷f a­ till÷gu rß­herra (eins og n˙ er). Hann skipar forsŠtisrß­herra Ý embŠtti eftir a­ Al■ingi hefur kosi­ hann, og veitir honum lausn Ý kj÷lfar kosninga, ef sam■ykkt er vantraust e­a ef rß­herrann ˇskar ■ess sjßlfur. Forsetinn kemur einnig a­ myndun rÝkisstjˇrnar me­ ■vÝ a­ ■a­ er hlutverk hans a­ leggja fram ß ■ingi till÷gur um forsŠtisrß­herraefni eftir samrß­ vi­ ■ingflokka og ■ingmenn.áAlltaf er ■a­ ■ˇ ■ingi­ sem rŠ­ur ■vÝ hver ver­ur forsŠtisrß­herra, eins og vera ber Ý ■ingrŠ­isfyrirkomulagi.

Forsetinn fŠr tv÷ nř efnisleg hlutverk. Ůegar rß­herra hyggst skipa dˇmara e­a rÝkissaksˇknara Ý embŠtti ■arf a­ bera till÷gu um skipunina undir forseta. Telji forseti hana umdeilanlega e­a vafasama getur hann synja­ skipuninni sta­festingar og gengur mßli­ ■ß til Al■ingis ■ar sem greidd eru atkvŠ­i um hana. SÚ skipunin studd me­ 2/3 atkvŠ­a ß ■ingi telst h˙n sta­fest en annars ekki, og ■arf rß­herra ■ß a­ gera nřja till÷gu. HÚr er Štlunin a­ forsetinn gegni nokkurs konarálř­rŠ­isvar­arhlutverki hva­ var­ar dˇmsvaldi­áog sjßlfstŠ­i ■ess frß ÷­rum vald■ßttum, einkum framkvŠmdarvaldinu og meirihluta ß ■ingi hverju sinni.

Sk˙li Magn˙sson l÷gfrŠ­ingur hefur sett fram ■ßágagnrřniáa­ hlutverk og ßbyrg­ forsetans sÚu ˇskřr Ý frumvarpi Stjˇrnlagarß­s og a­ rŠ­a ■urfi betur stjˇrnskipulega st÷­u embŠttisins.

Sk˙li sat Ý Stjˇrnlaganefnd sem skila­i af sÚr Ýtarlegri skřrslu til Stjˇrnlagarß­s.á═ ■eirri skřrslu var m.a. a­ finna tv÷ fullb˙in dŠmi um stjˇrnarskrßr, A og B.áDŠmi Aávar keimlÝkt n˙gildandi stjˇrnarskrß. Forseti ßtti ■ar a­ skipa fulltr˙a Ý rß­gefandi nefnd um lagasetningu (sem heitir L÷grÚtta Ý nřju stjˇrnarskrßnni), ■ar af einn mann ßn till÷gu frß rß­herra. Forseti var sag­ur ßbyrg­arlaus af stjˇrnarath÷fnum en sŠkja mßtti hann til saka vegna landrß­a, glŠpa gegn mann˙­ og annarra alvarlegra glŠpa a­ ■jˇ­arÚtti. ═ádŠmi Bávoru hlutverk forseta mun veigameiri en n˙ er, og einnig mun veigameiri en Ý frumvarpi Stjˇrnlagarß­s. Forsetinn skipa­i ■ar m.a. dˇmara og veitti ■eim lausnáßn till÷gu frß rß­herra, og ■urfti a­ veita sam■ykki fyrir rekstrarhalla rÝkissjˇ­s umfram 3% af vergri landsframlei­slu. ═ samrŠmi vi­ ■essi auknu hlutverk var ßbyrg­ forseta aukin og gat Al■ingi krafist ■ess a­ forseti yr­i sviptur embŠtti (e.áimpeachment) ef embŠttisfŠrsla hans bryti Ý bßga vi­ stjˇrnarskrß. HŠstarÚtti var fali­ a­ dŠma Ý slÝkum mßlum.

Taka mß undir ■a­ me­ Sk˙la a­ ■vÝ ß■reifanlegri og afdrifarÝkari hlutverk sem forseta eru falin, ■vÝ meiri ßstŠ­a er til a­ hafa skřr ßkvŠ­i um lagalega ßbyrg­ hans Ý stjˇrnarskrß. ┴ hinn bˇginn eráerfitt a­ sjß fyrir sÚr a­ forseti standi Ý mßlaferlumáog ver­i dreginn fyrir dˇmstˇla vegna umdeildra embŠttisverka. ╔g hygg, og mikill meirihluti Stjˇrnlagarß­s, a­ flestir landsmenn sjßi forsetann fremur fyrir sÚr sem ˇpˇlitÝskan og tilt÷lulega hlutlausan fulltr˙a lř­rŠ­is, menningar og gˇ­ra gilda.

Ůa­ er ■vÝ a­ vandlega Ýhugu­u mßliásem forseta eru falin nßkvŠmlega ■au hlutverk sem Stjˇrnlagarß­ tiltekur Ý frumvarpi sÝnu en ekki ÷nnur, fleiri e­a fŠrri. Rß­i­ telur forsetann eiga a­ vera ßkve­inn ÷ryggisventil eins og ß­ur er lřst, en a­ fara eigi mj÷g varlega Ý a­ lßta hann taka afdrifarÝkar og endanlegar ßkvar­anir sem stjˇrnvald. Ůess vegna eru sjßlfstŠ­ verkefni hans a­allega Ý ■vÝ fˇlgin a­ vÝsa lř­rŠ­islega mikilvŠgum en umdeildum mßlum ßfram ß milli vald■ßtta e­a beint til ■jˇ­arinnar, en ekki a­ taka stjˇrnvaldsßkvar­anir sem slÝkar.

En ■a­ mß benda ß a­ Ý nřju stjˇrnarskrßnni er forsetinn ekki lengur sag­ur ßbyrg­arlaus af stjˇrnarath÷fnum, enda ˇ■arfi ■ar sem rß­herrar taka nŠr allar ßkvar­anir og bera lagalega og pˇlitÝska ßbyrg­ ß ■eim me­ beinum og skřrum hŠtti. Forseti ber ■annig ßbyrg­ ß eigin ßkv÷r­unum gagnvart stjˇrnarskrß og ÷­rum l÷gum eins og a­rir, og svo vitaskuld pˇlitÝska ßbyrg­ gagnvart kjˇsendum. Mß Ý ■vÝ sambandi minna ß a­ Al■ingi leggur ekki lengur sjßlft sig a­ ve­i ef ■a­ sam■ykkir a­ bera undir ■jˇ­aratkvŠ­i a­ leysa forseta frß embŠtti.

EmbŠtti forseta ═slands er a­ m÷rgu leyti ˇvenjulegt og helgast af s÷gu og hef­um sem mˇtast hafa hÚr ß landi en eiga sÚr ekki beina hli­stŠ­u Ý nßgrannal÷ndum. UmrŠ­an Ý Stjˇrnlagarß­i marka­ist af ■essu, en ni­ursta­an er a­ mÝnu matiáskynsamleg mßlami­lun, sem ■ˇ er heildstŠ­ og Ý gˇ­u innra samrŠmi. Ůa­ er ■ˇ um a­ gera a­ rŠ­a hana og gagnrřna, ■vÝ markmi­i­ er a­ hinn nři samfÚlagssßttmßli ver­i eins traustur og nokkur kostur er.

[Ůessi fŠrsla birtist ß bloggi mÝnu ß Eyjunni 29. nˇvember 2011.]


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband