Erlendar fyrirmyndir Ý stjˇrnarskrß Stjˇrnlagarß­s

Die WŘrde des Menschen ist unantastbar. Sie zu achten und zu schŘtzen ist Verpflichtung aller staatlichen Gewalt.

(Mannleg g÷fgi er fri­helg. A­ vir­a hana og vernda er skylda alls rÝkisvalds.)

Ůessi mßlsgrein, ˙r 1. gr. ■řsku stjˇrnarskrßrinnar, finnst mÚr vera fallegasta stjˇrnarskrßrgrein sem Úg hef sÚ­. ╔g er ekki einn um ■ß sko­un a­ ■ykja ■essi grein til fyrirmyndar, enda hefur h˙n veri­ tekin upp Ý stjˇrnarskrßm vÝ­a um l÷nd og m.a. Ý rÚttindaskrß Evrˇpusambandsins sem 1. gr.

Ůa­ er me­ hli­sjˇn af ■essum fyrirmyndum sem sagt er Ý 8. gr. frumvarps Stjˇrnlagarß­s÷llum [skuli] trygg­ur rÚttur til a­ lifa me­ reisn, og Ý 10. gr. a­ ÷llum [skuli] trygg­ mannhelgi.

Margt anna­ Ý nřju stjˇrnarskrßnni byggir ß erlendum fyrirmyndum. Me­al annars leita­i Stjˇrnlagarß­, og Stjˇrnlaganefnd sem undirbjˇ till÷gur og dŠmi fyrir rß­i­, Ý smi­ju Finna, SvÝa, Ůjˇ­verja, Nor­manna, Svisslendinga og KenÝub˙a. N˙gildandiástjˇrnarskrß lř­veldisinsábyggir einkum ßádanskri fyrirmynd; mÚr telst til a­ 62 greinar af 80 Ý ■eirri Ýslensku eigi sÚr beina samsv÷run Ý ■eirri d÷nsku.

Finnar endursko­u­uástjˇrnarskrß sÝnaárŠkilega ßri­ 1999 og er nřja plaggi­á131ágrein. Ůřska stjˇrnarskrßin erá147ágreinar auk stutts vi­auka. Svissneska sambandsstjˇrnarskrßin er 197 greinar, og s˙áhollenskaá142 pl˙s 28 vi­aukagreinar. Stjˇrnarskrßrfrumvarp Stjˇrnlagarß­s er hins vegará114ágreinar og yr­i Ý hˇpi styttri stjˇrnarskrßa Ý Evrˇpu.

Nefnt hefur veri­ Ý umrŠ­u a­ nřja stjˇrnarskrßin segi alloft a­ásetja eigi tiltekin l÷gáe­a a­ kve­a eigi nßnar ß um tiltekin rÚttindi e­a skyldur Ý l÷gum.áŮetta er al■ekkt Ý stjˇrnarskrßm.áTil dŠmis eru l÷g frß ■inginu nefnd 174 sinni Ý hollensku stjˇrnarskrßnni, sem er eins og ß­ur sag­i 142 greinar. Finnska stjˇrnarskrßin nefnir ˙tfŠrslur Ý l÷gum 106 sinnum Ý 131 greinum.

Ůß hafa heyrst ■Šr raddir a­ sum ßkvŠ­i nřja stjˇrnarskrßrfrumvarpsins sÚu erfi­ Ý t˙lkun og framkvŠmd. Nefnd hefur veri­ sem dŠmi 17. gr. um frelsi menningar og mennta, ■ar sem segir a­átryggja skuli me­ l÷gum frelsi vÝsinda, frŠ­a og lista. Ůessi grein ß sÚr ■ˇáhli­stŠ­ur Ý erlendum stjˇrnarskrßmáß bor­ vi­ ■ß svissnesku, sem kve­ur ß um akademÝskt frelsi Ý 20. gr. og um frelsi listrŠnnar tjßningar Ý 21. gr., og ■ß ■řsku, sem kve­ur ß um frelsi lista, vÝsinda, rannsˇkna og kennslu Ý 3. mgr. 5. gr.

Anna­ ßkvŠ­i sem sagt hefur veri­ "ˇframkvŠmanlegt" er Ý 14. gr. frumvarps Stjˇrnlagarß­s ■ar sem segir a­ástjˇrnv÷ld skuli tryggja a­stŠ­ur til opinnar og upplřstrar umrŠ­u. Ůar endurspeglast t.d. or­alag ˙rsŠnsku stjˇrnarskrßnniáfrß 1974 sem endursko­u­ var 2010. ═ henni er mikil ßhersla l÷g­ ßáfrjßlsa sko­anamyndun, tjßningarfrelsi og upplřsingafrelsi. Fjalla raunar tveir af fjˇrum bßlkum sŠnsku stjˇrnarskrßrinnar um prent- og tjßningarfrelsi, enda eru ■a­ grundvallaratri­i Ý lř­rŠ­is■jˇ­fÚlagi sem Štlar a­ standa undir nafni. Mß fŠra fyrir ■vÝ r÷k a­ greinar um vernd tjßningarfrelsis og sko­anamyndunar hef­u ßtt a­ veraáyfirgripsmeiriáÝ nřju stjˇrnarskrßnni, fremur en hitt.

ŮvÝ hefur veri­ haldi­ fram a­ mannrÚttindakafli frumvarpsins sÚ of Ýtarlegur og leggi stjˇrnv÷ldum of vÝ­fe­mar skyldur ß hendur. Eru ■ar jafnvel nefnd til s÷guárÚttindi sem ═sland hefur skuldbundi­ sig a­ ■jˇ­arÚtti til a­ vir­aáog innlei­a me­ virkum hŠtti Ý landsrÚtt. Mß Ý ■vÝ sambandi til dŠmis minna ß Al■jˇ­asamning um efnahagsleg, fÚlagsleg og menningarleg rÚttindiáfrß 1966 sem ═sland hefur fullgilt, sbr. sÚrstaklega 2. gr. hans. ═ 7. gr. samningsins vi­urkenna a­ildarrÝki rÚtt sÚrhvers manns til sanngjarnra og hagstŠ­ra vinnuskilyr­a, sem innifela m.a.ásanngj÷rn laun. Ůa­ er me­ hli­sjˇn af ■essu or­alagi sem 2. mgr. 25. gr. frumvarps Stjˇrnlagarß­s tiltekur m.a. a­á÷llum skuli trygg­ur rÚttur til sanngjarnra launa.

Ůß hefur vel ■ekktur fyrrverandi stjˇrnmßlafrŠ­iprˇfessor tjß­ sig um stjˇrnarmyndunarferli nřju stjˇrnarskrßrinnar og tali­ ■a­ fŠra forseta lř­veldisins aukin v÷ld. Ferli­ er ■ˇ engin nřjung heldur nßnast samhljˇ­a ■vÝ ferli sem lřst er Ý finnsku stjˇrnarskrßnni og keimlÝkt ■vÝ sem tÝ­kast Ý SvÝ■jˇ­ og Ůřskalandi. Um er a­ rŠ­aábeint, jßkvŠtt ■ingrŠ­iá■ar sem ■ingi­ velur og křs forsŠtisrß­herrann - en ■jˇ­h÷f­ingi kemur a­ mßlinu sem verkstjˇri og mßlami­lari.

Enn mß nefna ßkvŠ­i umájßkvŠtt vantraust ß forsŠtisrß­herra, ■ar semátilnefna ■arf eftirmannáÝ till÷gu um vantraust. Ůettaákom hŠstarÚttarl÷gmanni nokkrum ß ˇvartá■rßtt fyrir a­ vera vel ■ekkt ˙r stjˇrnmßlafrŠ­um og stjˇrnarskrß Ůřskalands, Spßnar og Ungverjalands svo nokkrar sÚu nefndar.

Eins og sjß mß af ■essari upptalningu, sem er engan veginn tŠmandi, er erlend fordŠmi og fyrirmyndir vÝ­a a­ finna Ý frumvarpi Stjˇrnlagarß­s. Ůessu er lřst nßnar Ýágreinarger­áme­ frumvarpinu, sem er frˇ­leg lesning - og ein af ßstŠ­um ■ess a­ nřja skrßin ver­ur ■egar fram Ý sŠkir mun haldbetri og skřrari rÚttarheimild en s˙ gamla.

MÚr finnstáa­ ■egar l÷gfrŠ­ingar og a­rir sÚrfrŠ­ingar tjß sig um frumvarp Stjˇrnlagarß­s sem slÝkir, eigi a­ágera ■ß kr÷fu a­ ■eir sÚu vel lesnir og hafi kynnt sÚr ■Šr erlendu fyrirmyndir sem byggt er ß og vÝsa­ til. Ůar me­ mŠtti for­ast a­ ■eir beini spjˇtum a­ or­alagi og eiginleikum sem eru vel ■ekktir annars sta­ar frß og ■ykja fullbo­legir Ý stjˇrnskipunar- og stjˇrnmßlafrŠ­ikre­sum heimsins. N˙ mß vel vera a­ eitthva­ af ■essum erlendu fyrirmyndum eigi ekki vi­ ß ═slandi, en ■ß ■arf a­ágreina hva­a ˇtvÝrŠ­a "sÚrsta­a ═slands" eigi ■ar Ý hlutá- og helst a­ r÷ksty­ja hva­a a­rar lausnir henti ■ß betur "sÚrÝslenskum a­stŠ­um" og af hverju.

A­ ÷­rum kosti getur gagnrřnin hljˇma­ eins og kjßnalegur, og amat÷ralegur,áheimˇttarskapur.

[Ůessi fŠrsla birtist ß bloggi mÝnu ß Eyjunni 5. desember 2011.]


Hlutverk og ßbyrg­ forseta ═slands

Hlutverk og ßbyrg­ forseta lř­veldisins var eitt af ■eim ßlitaefnum sem hva­ mest var rŠtt Ý Stjˇrnlagarß­i. Uppi voru hugmyndir m.a. um a­ leggja embŠtti­ af; a­ sameina ■a­ embŠtti forseta Al■ingis; a­ sameina ■a­ embŠtti forsŠtisrß­herra og kjˇsa framkvŠmdarvaldi­ ■annig beinni kosningu; a­ forsetinn Štti fyrst og fremst a­ vera "ˇpˇlitÝskur" v÷r­ur menningar og lř­rŠ­is; og a­ halda embŠttinu a­ mestu ˇbreyttu en skřra hlutverk ■ess. Ni­ursta­an var­ s˙ a­ skřra ßkvŠ­i um forsetann,áhalda embŠttinu a­ mestu ˇbreyttu hva­ efnisleg verkefni var­ar, en bŠta ■ˇ vi­ ßkve­nu hlutverki lř­rŠ­isvar­ar gagnvart skipun dˇmara og rÝkissaksˇknara.

═slenski ■jˇ­h÷f­inginn er nokku­ ˇvenjulegur Ý al■jˇ­legu samhengi. Hlutverk hans er byggt ß danska konungnum eins og menn ■ekkja, en a­ ■vÝ breyttu a­ Ý sta­ ■ess a­ konungur gat (Ý or­i kve­nu) neita­ a­ sam■ykkja l÷g, hefur forsetinn heimild til a­ synja l÷gum sta­festingar og vÝsa ■eim ■ar me­ til ■jˇ­aratkvŠ­is.

═ gildandi stjˇrnarskrß ═slands er forsetinn sag­ur fara me­ l÷ggjafarvald (ßsamt Al■ingi), en ■a­ er sjaldgŠft me­al lř­rŠ­islega kj÷rinna ■jˇ­h÷f­ingja. Utan ═slands er Grikkland raunar eina dŠmi­ um slÝkt Ý Evrˇpu. Me­al konungsrÝkja er konungur sag­ur fara me­ l÷ggjafarvald Ý d÷nsku og belgÝsku stjˇrnarskrßnum, en t.d. ekki Ý ■eim norsku og sŠnsku.

Stjˇrnarskrßin frß 1944 endurspeglar einnig rŠtur sÝnar Ý ■vÝ a­áforsetinn, ß­ur konungur, er sag­ur fara me­ řmis v÷ld sem hann Ý raun hefur ekki. Til dŠmis stendur Ý stjˇrnarskrßnni a­ forseti veiti embŠtti (20. gr.), geri samninga vi­ ÷nnur rÝki (21. gr.) og nß­i menn (29. gr.). ═ reynd eru ■a­ rß­herrar sem ßkve­a veitingu embŠtta og lausn frß ■eim, gera samninga vi­ ÷nnur rÝki og gera till÷gur um nß­anir sem forseti fer eftir. Ůetta helgast af ■vÝ a­ forseti er sag­ur vera ßbyrg­arlaus af stjˇrnarath÷fnum (11. gr.), hann lŠtur rß­herra framkvŠma vald sitt (13. gr.) enda ÷­last l÷ggjafarmßl og stjˇrnarerindi fyrst gildi ■egar rß­herra undirritar ■au me­ forseta (19. gr.).

═ frumvarpi Stjˇrnlagarß­s a­ nřrri stjˇrnarskrß eráhorfi­ frß ■essu "leppsor­alagi"áog Ý sta­inn kve­i­ skřrt ß um hlutverk forseta annars vegar og rß­herra hins vegar. Me­ ■essu ver­ur stjˇrnarskrßin mun gegnsŠrri og skřrari Ý t˙lkun, en eins og landsmenn ■ekkja spretta gjarnan upp fj÷lbreytilegar t˙lkanir frŠ­imanna ■egar ß stjˇrnskipuleg vafaatri­i reynir. Er ■ß stutt Ý samlÝkingu milli sÚrfrŠ­inga Ý t˙lkun stjˇrnarskrßrinnar ogápresta vÚfrÚttarinnar Ý DelfÝáfor­um, sem t˙lku­u ˇrŠ­ skilabo­ ˙r transi v÷lvunnar og rÚ­u me­ ■vÝ miklu um framgang mßla Ý Grikklandi til forna.

═ nřju stjˇrnarskrßnni er forsetinn sag­ur vera ■jˇ­h÷f­ingi lř­veldisins. Hann er ■jˇ­kj÷rinn, me­ ■eim hŠtti a­ kjˇsendur forgangsra­a frambjˇ­endum ß kj÷rse­li, eins og t.d. er gert ß ═rlandi. Ůannig birtist vilji meirihlutans Ý einni umfer­ og ˇ■arfi a­ kjˇsa tvisvar.áForsetinn heldur ˇbreyttum mßlskotsrÚtti til ■jˇ­arinnar, en ■arf a­ r÷ksty­ja ßkv÷r­un um synjun laga og tilkynna hana forseta Al■ingis. (A­ auki geta 10% kjˇsenda fari­ fram ß ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu um l÷g sem Al■ingi hefur sam■ykkt, sem Štti a­ valda ■vÝ a­ forseti ■urfi sjaldan a­ grÝpa til mßlskots.)

Ůß hefur forsetinn nokkur formleg hlutverk, svo sem a­ stefna saman og setja Al■ingi (eins og n˙ er) og veita nß­un og sakaruppgj÷f a­ till÷gu rß­herra (eins og n˙ er). Hann skipar forsŠtisrß­herra Ý embŠtti eftir a­ Al■ingi hefur kosi­ hann, og veitir honum lausn Ý kj÷lfar kosninga, ef sam■ykkt er vantraust e­a ef rß­herrann ˇskar ■ess sjßlfur. Forsetinn kemur einnig a­ myndun rÝkisstjˇrnar me­ ■vÝ a­ ■a­ er hlutverk hans a­ leggja fram ß ■ingi till÷gur um forsŠtisrß­herraefni eftir samrß­ vi­ ■ingflokka og ■ingmenn.áAlltaf er ■a­ ■ˇ ■ingi­ sem rŠ­ur ■vÝ hver ver­ur forsŠtisrß­herra, eins og vera ber Ý ■ingrŠ­isfyrirkomulagi.

Forsetinn fŠr tv÷ nř efnisleg hlutverk. Ůegar rß­herra hyggst skipa dˇmara e­a rÝkissaksˇknara Ý embŠtti ■arf a­ bera till÷gu um skipunina undir forseta. Telji forseti hana umdeilanlega e­a vafasama getur hann synja­ skipuninni sta­festingar og gengur mßli­ ■ß til Al■ingis ■ar sem greidd eru atkvŠ­i um hana. SÚ skipunin studd me­ 2/3 atkvŠ­a ß ■ingi telst h˙n sta­fest en annars ekki, og ■arf rß­herra ■ß a­ gera nřja till÷gu. HÚr er Štlunin a­ forsetinn gegni nokkurs konarálř­rŠ­isvar­arhlutverki hva­ var­ar dˇmsvaldi­áog sjßlfstŠ­i ■ess frß ÷­rum vald■ßttum, einkum framkvŠmdarvaldinu og meirihluta ß ■ingi hverju sinni.

Sk˙li Magn˙sson l÷gfrŠ­ingur hefur sett fram ■ßágagnrřniáa­ hlutverk og ßbyrg­ forsetans sÚu ˇskřr Ý frumvarpi Stjˇrnlagarß­s og a­ rŠ­a ■urfi betur stjˇrnskipulega st÷­u embŠttisins.

Sk˙li sat Ý Stjˇrnlaganefnd sem skila­i af sÚr Ýtarlegri skřrslu til Stjˇrnlagarß­s.á═ ■eirri skřrslu var m.a. a­ finna tv÷ fullb˙in dŠmi um stjˇrnarskrßr, A og B.áDŠmi Aávar keimlÝkt n˙gildandi stjˇrnarskrß. Forseti ßtti ■ar a­ skipa fulltr˙a Ý rß­gefandi nefnd um lagasetningu (sem heitir L÷grÚtta Ý nřju stjˇrnarskrßnni), ■ar af einn mann ßn till÷gu frß rß­herra. Forseti var sag­ur ßbyrg­arlaus af stjˇrnarath÷fnum en sŠkja mßtti hann til saka vegna landrß­a, glŠpa gegn mann˙­ og annarra alvarlegra glŠpa a­ ■jˇ­arÚtti. ═ádŠmi Bávoru hlutverk forseta mun veigameiri en n˙ er, og einnig mun veigameiri en Ý frumvarpi Stjˇrnlagarß­s. Forsetinn skipa­i ■ar m.a. dˇmara og veitti ■eim lausnáßn till÷gu frß rß­herra, og ■urfti a­ veita sam■ykki fyrir rekstrarhalla rÝkissjˇ­s umfram 3% af vergri landsframlei­slu. ═ samrŠmi vi­ ■essi auknu hlutverk var ßbyrg­ forseta aukin og gat Al■ingi krafist ■ess a­ forseti yr­i sviptur embŠtti (e.áimpeachment) ef embŠttisfŠrsla hans bryti Ý bßga vi­ stjˇrnarskrß. HŠstarÚtti var fali­ a­ dŠma Ý slÝkum mßlum.

Taka mß undir ■a­ me­ Sk˙la a­ ■vÝ ß■reifanlegri og afdrifarÝkari hlutverk sem forseta eru falin, ■vÝ meiri ßstŠ­a er til a­ hafa skřr ßkvŠ­i um lagalega ßbyrg­ hans Ý stjˇrnarskrß. ┴ hinn bˇginn eráerfitt a­ sjß fyrir sÚr a­ forseti standi Ý mßlaferlumáog ver­i dreginn fyrir dˇmstˇla vegna umdeildra embŠttisverka. ╔g hygg, og mikill meirihluti Stjˇrnlagarß­s, a­ flestir landsmenn sjßi forsetann fremur fyrir sÚr sem ˇpˇlitÝskan og tilt÷lulega hlutlausan fulltr˙a lř­rŠ­is, menningar og gˇ­ra gilda.

Ůa­ er ■vÝ a­ vandlega Ýhugu­u mßliásem forseta eru falin nßkvŠmlega ■au hlutverk sem Stjˇrnlagarß­ tiltekur Ý frumvarpi sÝnu en ekki ÷nnur, fleiri e­a fŠrri. Rß­i­ telur forsetann eiga a­ vera ßkve­inn ÷ryggisventil eins og ß­ur er lřst, en a­ fara eigi mj÷g varlega Ý a­ lßta hann taka afdrifarÝkar og endanlegar ßkvar­anir sem stjˇrnvald. Ůess vegna eru sjßlfstŠ­ verkefni hans a­allega Ý ■vÝ fˇlgin a­ vÝsa lř­rŠ­islega mikilvŠgum en umdeildum mßlum ßfram ß milli vald■ßtta e­a beint til ■jˇ­arinnar, en ekki a­ taka stjˇrnvaldsßkvar­anir sem slÝkar.

En ■a­ mß benda ß a­ Ý nřju stjˇrnarskrßnni er forsetinn ekki lengur sag­ur ßbyrg­arlaus af stjˇrnarath÷fnum, enda ˇ■arfi ■ar sem rß­herrar taka nŠr allar ßkvar­anir og bera lagalega og pˇlitÝska ßbyrg­ ß ■eim me­ beinum og skřrum hŠtti. Forseti ber ■annig ßbyrg­ ß eigin ßkv÷r­unum gagnvart stjˇrnarskrß og ÷­rum l÷gum eins og a­rir, og svo vitaskuld pˇlitÝska ßbyrg­ gagnvart kjˇsendum. Mß Ý ■vÝ sambandi minna ß a­ Al■ingi leggur ekki lengur sjßlft sig a­ ve­i ef ■a­ sam■ykkir a­ bera undir ■jˇ­aratkvŠ­i a­ leysa forseta frß embŠtti.

EmbŠtti forseta ═slands er a­ m÷rgu leyti ˇvenjulegt og helgast af s÷gu og hef­um sem mˇtast hafa hÚr ß landi en eiga sÚr ekki beina hli­stŠ­u Ý nßgrannal÷ndum. UmrŠ­an Ý Stjˇrnlagarß­i marka­ist af ■essu, en ni­ursta­an er a­ mÝnu matiáskynsamleg mßlami­lun, sem ■ˇ er heildstŠ­ og Ý gˇ­u innra samrŠmi. Ůa­ er ■ˇ um a­ gera a­ rŠ­a hana og gagnrřna, ■vÝ markmi­i­ er a­ hinn nři samfÚlagssßttmßli ver­i eins traustur og nokkur kostur er.

[Ůessi fŠrsla birtist ß bloggi mÝnu ß Eyjunni 29. nˇvember 2011.]


Andsv÷r vegna athugasemda um stjˇrnarskrßrfrumvarp

═ Silfri Egils um daginn rŠddiáReimar PÚtursson hrl. umástjˇrnarskrßrtill÷gu Stjˇrnlagarß­sáog setti fram athugasemdir sem ßstŠ­a er til a­ breg­ast vi­ og fjalla nßnar um.

╔g skrifa­i ÝásÝ­ustu bloggfŠrslu minniáum eitt af ■eim atri­um sem Reimar nefndi, ■.e. um pˇlitÝska ßbyrg­ rß­herra. ╔g ˙tskřr­i ■ar hvernig ■ingi­ getur lřst vantrausti ß ■ß e­a rÝkisstjˇrnina Ý heild skv. till÷gum Stjˇrnlagarß­s, en engin ßkvŠ­i um vantraust er a­ finna Ýán˙gildandi stjˇrnarskrß.

Anna­ mßlefni sem Reimar nefndi til s÷gu er ˇskřrt hlutverk forseta ═slands, sem vi­ erum sammßla um a­ sÚ einn af vank÷ntum n˙gildandi stjˇrnarskrßr. Reimar telur nřju stjˇrnarskrßna gera ■etta hlutverk jafnvel ˇskřrara en n˙ er. ═ ■vÝ sambandi tiltˇk hann nokkra efnispunkta:

A­ forseta ═slands sÚ Ý nřju stjˇrnarskrßnni fengi­ ˙rslitavald um hverjir hljˇti nß­un e­a sakaruppgj÷f.á═ 85. gr. till÷gu Stjˇrnlagarß­s kemur fram a­ forseti ═slands geti nß­a­ menn og veitt almenna uppgj÷f sakaáa­ till÷gu rß­herra. Ůetta ßkvŠ­i er samhljˇ­a 2. mßlsli­ 29. gr. n˙gildandi stjˇrnarskrßr, nema hva­ skßletra­a partinum umátill÷gu rß­herraáer bŠtt vi­. Einmitt ■annig er framkvŠmdin Ý dag, enda lŠtur forseti rß­herra framkvŠma vald sitt (13. gr. lř­veldisstjˇrnarskrßrinnar), rß­herrar bera ßbyrg­ ß stjˇrnarframkvŠmdum ÷llum (14. gr.) og stjˇrnarerindi ÷­last fyrst gildi er rß­herra undirritar ■a­ me­ forseta (19. gr.). HÚr er ■vÝ engin breyting ger­ ß n˙verandi fyrirkomulagi nß­ana og sakaruppgjafa, ■ar sem frumkvŠ­i kemur frß nß­unarnefnd (sbr. 78. gr.álaga um fullnustu refsinga nr. 49/2005) og fer svo formlega fram me­ atbeina innanrÝkisrß­herra og forseta. Or­alag nřju stjˇrnarskrßrinnar er hins vegar skřrara og lřsir framkvŠmdinni eins og h˙n er Ý reynd.

A­ forseti ═slands fßi "einhvers konar ■ingsetningarvald".áSamkvŠmt 46. gr. till÷gu Stjˇrnlagarß­s stefnir forseti ═slands saman Al■ingi a­ loknum Al■ingiskosningum (eigi sÝ­ar en tveimur vikum eftir kosningar sbr. 44. gr.) og setur reglulegt Al■ingi ßr hvert. Forseti ═slands stefnir einnig saman og setur Al■ingi a­ till÷gu forseta ■ess e­a ■ri­jungs ■ingmanna. Allt er ■etta mj÷g ß■ekkt ■vÝ sem er Ý n˙gildandi stjˇrnarskrß. sbr. t.d. 22. gr. hennar, og ■eim hef­um sem mˇtast hafa. TÝmafrestur til a­ kalla saman Al■ingi eftir kosningar er ■ˇ styttur ˙r tÝu vikum Ý tvŠr, og aukinn er rÚttur minnihluta ■ings til a­ krefjast ■ess a­ ■ing sÚ kalla­ saman. En forseta lř­veldisins er ekki fali­ neitt nřtt vald Ý ■essu efni.

MikilvŠg og markver­ er hins vegar s˙ breyting a­áforsŠtisrß­herra (Ý or­i kve­nu forseti) mun ekki lengur geta rofi­ ■ing, sbr. 24. gr. n˙gildandi stjˇrnarskrßr, heldur er ■a­ ■ingi­ sjßlft sem ßkve­ur ■ingrof skv. 73. gr. till÷gu Stjˇrnlagarß­s. Ůetta er ein af ■eim m÷rgu endurbˇtum sem auka sjßlfstŠ­i ■ingsins gagnvart framkvŠmdarvaldinu.

A­ forseti ═slands hafi ˙rslitaßhrif um ■a­ hverjir ver­a dˇmarar e­a rÝkissaksˇknarar.áSkv. 102. gr. till÷gu Stjˇrnlagarß­s skipar rß­herra dˇmara og veitir ■eim lausn (eins og n˙ er). Vi­ bŠtist sÝ­an "÷ryggisventill" skv. 96. gr. um skipun embŠttismanna. Ůar segir a­ ■egar rß­herra skipar Ý embŠtti dˇmara og rÝkissaksˇknara, sem eru embŠtti me­ mikla sÚrst÷­u vegna ■rÝgreiningar vald■ßttanna, skuli skipun borin undir forseta ═slands til sta­festingar. Synji forseti skipun sta­festingar ■arf Al■ingi a­ sam■ykkja skipunina me­ 2/3 atkvŠ­a til a­ h˙n haldi gildi. Forseti hefur ■vÝ ekki frumkvŠ­i a­ skipun, sem er ß vegum framkvŠmdarvaldsins; en ef hann telur hana vafasama e­a umdeilanlega, getur hann skoti­ henni til l÷ggjafarvaldsins til sta­festingar. Ůarna er leitast vi­ a­ verja lř­rŠ­i­ og a­greiningu vald■ßtta me­ ■vÝ sem BandarÝkjamenn myndu kalla "checks and balances".

Ínnur atri­i sem Reimar nefndi Ý vi­talinu og l˙ta ekki a­ forsetanum eru eftirfarandi:

S÷fnun persˇnuupplřsinga og dreifing ■eirra sÚ engum stjˇrnskipulegum kv÷­um hß­.áÝ 1. mgr. 15. gr. till÷gu Stjˇrnlagarß­s kemur fram s˙ (nřja og n˙tÝmalega) meginregla a­ ÷llum sÚ frjßlst a­ safna og mi­la upplřsingum. ═ 4. mgr. s÷mu greinar er ger­ s˙ undantekning a­ "s÷fnun, mi­lun og afhendingu gagna, geymslu ■eirra og birtingu megi a­eins setja skor­ur me­ l÷gum Ý lř­rŠ­islegum tilgangi,ásvo sem vegna persˇnverndar, fri­helgi einkalÝfs, ÷ryggis rÝkisins e­a l÷gbundins starfs eftirlitsstofnana". Ůa­ er ■vÝ ljˇst a­ setja mß s÷fnun og dreifingu persˇnuupplřsinga skor­ur samkvŠmt l÷gum, svo sem vegna persˇnuverndar. SlÝkar skor­ur ver­a ■ˇ a­ hafa gildan tilgang Ý lř­rŠ­is■jˇ­fÚlagi, sbr. t.d. ■Šr takmarkanir sem n˙ eru ß tjßningar- og prentfrelsi og hafa ■ˇtt samrŠmast MannrÚttindasßttmßla Evrˇpu.

FramkvŠmd sÚ eignaupptaka bˇtalaust ß vatnsrÚttindum, jar­hitarÚttindum og nßmarÚttindum.á┴kvŠ­i n˙gildandi stjˇrnarskrßr um vernd eignarrÚttar eru ˇbreytt Ý 1. mgr. 13. gr. till÷gu Stjˇrnlagarß­s, m.a. a­ engan megi skylda til a­ lßta af hendi eign sÝna nema almennings■÷rf krefji, me­ lagafyrirmŠlum og komi fullt ver­ fyrir. Til vi­bˇtar er ßrÚtta­ Ý 2. mgr. a­ eignarrÚtti fylgi skyldur og takmarkanir Ý samrŠmi vi­ l÷g, og er ■ar ßtt vi­ vi­teknar skyldur og takmarkanir ß bor­ vi­ ■Šr sem finna mß Ý skipulagsl÷gum, l÷gum um mannvirki og vatnal÷gum. En Reimar er eflaust a­ vÝsa til 34. gr. um nßtt˙ruau­lindir, ■ar sem segir Ý 1. mgr.: "Au­lindir Ý nßtt˙ru ═slands,ásem ekki eru Ý einkaeigu, eru sameiginleg og Švarandi eign ■jˇ­arinnar. Enginn getur fengi­ au­lindirnar, e­a rÚttindi tengd ■eim, til eignar e­a varanlegra afnota og aldrei mß selja ■Šr e­a ve­setja." ═ 2. mgr. eru svo dŠmi um nßtt˙rugŠ­i sem talist geta til au­linda Ý ■jˇ­areigu, m.a. nytjastofnar og a­rar au­lindir hafs og hafsbotns innan Ýslenskrar l÷gs÷gu, og uppsprettur vatns-, virkjunar- og nßmarÚttinda. ═ ljˇsi 1. mgr. 34. gr., eignarrÚttarverndar 13. gr. og ßkvŠ­a MannrÚttindasßttmßla Evrˇpu er hins vegar ekki veri­ a­ skylda neinn me­ ■eirri upptalningu til a­ lßta af hendi rÚttmŠta einkaeign sÝna bˇtalaust.

A­rar athugasemdir Reimars voru lÚttvŠgari e­a erfi­ari a­ festa hendur ß.

╔g fagna umrŠ­unni og tŠkifŠrinu til a­ svara spurningum og athugasemdum. Um svo vÝ­fe­mt og ■ř­ingarmiki­ plagg sem frumvarp a­ nřrri stjˇrnarskrß er ■arf a­ rŠ­a mßlefnalega og Šsingalaust, og stu­la ■ar me­ a­ ■vÝ a­ h˙n ver­i sß uppfŠr­i samfÚlagssßttmßli semákalla­ hefur veri­ eftir frß lř­veldisstofnun.

[Ůessi fŠrsla birtist ß bloggi mÝnu ß Eyjunni 22. nˇvember 2011.]


Vantraust og pˇlitÝsk ßbyrg­ rß­herra

═ Silfri Egils um daginn rŠddi Reimar PÚtursson hrl. vi­ Egil Helgason um till÷gu Stjˇrnlagarß­s a­ nřrri stjˇrnarskrß lř­veldisins. Reimar telur ekki ■÷rf ß a­ breyta stjˇrnarskrßnni og vill leggja till÷guna til hli­ar. Vitaskuld er Úg ekki sammßla ■vÝ, en fagna umrŠ­unni.

Eitt af m÷rgu sem Reimar nefndi og full ßstŠ­a er til a­ fjalla um og lei­rÚtta, er pˇlitÝskáßbyrg­ rß­herra samkvŠmt nřju stjˇrnarskrßnni.

┴byrg­ rß­herra, a­ ■vÝ leyti sem um hana er fjalla­ Ý stjˇrnarskrß, skiptist Ý pˇlitÝska ßbyrg­ og lagalega ßbyrg­. Me­ pˇlitÝskri ßbyrg­ er ßtt vi­ a­ rß­herrann beri ßbyrg­ ß gj÷r­um sÝnum gagnvart kjˇsendum, flokki, rÝkisstjˇrn, forsŠtisrß­herra og ■ingi, eftir atvikum, ■annig a­ ef traust ß honum ■rřtur sÚ unnt a­ lßta hann vÝkja. Me­ lagalegri ßbyrg­ er ßtt vi­ a­ fyrir hendi sÚu ferlar til a­ kanna og rannsaka hvort embŠttisfŠrsla rß­herrans, athafnir og athafnaleysi, hafi fari­ Ý bßga vi­ l÷g og stjˇrnarskrß; og ef lÝkur ■ykja standa til ■ess a­ brot hafi ßtt sÚr sta­, a­ hann sÚ ■ß ßkŠr­ur og dŠmt Ý mßlinu samkvŠmt l÷gum. ╔g fjalla ekki frekar um lagalega ßbyrg­ Ý ■essum pistli, en ßstŠ­a er til a­ gera ■a­ sÝ­ar, enda eru einnig ß ■vÝ svi­i margvÝslegar umbŠtur Ý till÷gum Stjˇrnlagarß­s.

Um pˇlitÝska ßbyrg­ rß­herra segir afar fßtt Ý n˙verandi stjˇrnarskrß ═slands. Hvergi er t.d. sagt a­ rß­herra beri a­ vÝkja ef ■ingi­ sam■ykkir vantraust ß hann. Flestir frŠ­imenn hafa ■ˇ tali­ ■a­ liggja Ý or­anna hljˇ­an Ý 1. gr. stjˇrnarskrßrinnar: ═sland er lř­veldi me­ ■ingbundinni stjˇrn. Ekki er sß skilningur samt ˇumdeildur. Bent er ß a­ Ý 15. gr. stjˇrnarskrßrinnar segi a­ forseti ═slands skipi rß­herra og veiti ■eim lausn. Hafa sumir haldi­ ■vÝ fram a­ forseta sÚ heimilt a­ skipa rß­herra ßn ■ess a­ ■eir njˇti endilega trausts ■ingsins. ┴ ■essu vafaatri­i, sem Úg tel vera augljˇsan og alvarlegan galla Ý stjˇrnarskrßnni frß 1944, tˇku Danir ßri­ 1953 er ■eir bŠttu vi­ sÝna stjˇrnarskrß svohljˇ­andi ßkvŠ­i: Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham (1. mgr. 15. gr.). Ůarna er ß fer­ svok÷llu­ neikvŠ­ ■ingrŠ­isregla, ■ar sem skřrt er a­ ■ingi­ getur losa­ sig vi­ rß­herra sem nřtur ekki (lengur) trausts ■ess.

═ nřrri stjˇrnarskrßrtill÷gu Stjˇrnlagarß­s er ■essi agn˙i n˙gildandi stjˇrnarskrßr sni­inn af og pˇlitÝsk ßbyrg­ rß­herra ger­ ljˇs. Ůetta kemur m.a. fram Ý ■vÝ a­ ßbyrg­arke­jan frß kjˇsendum til ■ingsins, og ■a­an ßfram til forsŠtisrß­herra og loks annarra rß­herra, er skřr:

  • ═ fyrsta lagi fß kjˇsendur aukna m÷guleika til persˇnuvals inn ß ■ing, ■annig a­ ■ingmenn munu Ý auknum mŠli sitja Ý skjˇli kjˇsenda Ý sta­ flokka eins og n˙ er a­ verulegu leyti.
  • ═ ÷­ru lagi křs Al■ingi forsŠtisrß­herra me­ beinum hŠtti, ■annig a­ rÝkisstjˇrnin hverju sinni hefur skřrt og millili­alaust umbo­ frß ■inginu, sem ber ßbyrg­ ß myndun hennar. (Ůetta er jßkvŠtt ■ingrŠ­i, m.a. a­ finnskri, sŠnskri og ■řskri fyrirmynd.)
  • ═ ■ri­ja lagi skipar forsŠtisrß­herra a­ra rß­herra og getur veitt ■eim lausn. Ůeir bera ■vÝ pˇlitÝska ßbyrg­ gagnvart forsŠtisrß­herranum og stjˇrnarmeirihlutanum.
  • Og Ý fjˇr­a lagi ber ÷ll rÝkisstjˇrnin og einstakir rß­herrar ßbyrg­ Ý st÷rfum sÝnum gagnvart ■inginu, sem getur hvenŠr sem er lřst vantrausti ß forsŠtisrß­herra e­a a­ra rß­herra.
SÝ­asta atri­i­ byggir ß 91. gr. till÷gu Stjˇrnlagarß­s, um vantraust, sem er svohljˇ­andi:
Leggja mß fram ß Al■ingi till÷gu um vantraust ß rß­herra. ═ till÷gu um vantraust ß forsŠtisrß­herra skal felast tillaga um eftirmann hans. Rß­herra er veitt lausn ˙r embŠtti ef meirihluti ■ingmanna sam■ykkir till÷gu um vantraust ß hann. RÝkisstjˇrn er veitt lausn ef meirihluti ■ingmanna sam■ykkir till÷gu um vantraust ß forsŠtisrß­herra.

Reimar PÚtursson er ˇsßttur vi­ 2. mßlsli­ 1. mgr., um a­ Ý till÷gu um vantraust ß forsŠtisrß­herra skuli felast tillaga um eftirmann hans. Ůarna er um a­ rŠ­a svokalla­ uppbyggilegt vantraust, sem ß ■řsku heitir Konstruktives Misstrauensvotum. Ůa­ er a­ finna m.a. Ý ■řsku, spŠnsku, pˇlsku og ungversku stjˇrnarskrßnum og ■ykir hafa reynst vel. Me­ ■essu ßkvŠ­i er ekki unnt a­ leggja fram vantraust ß forsŠtisrß­herra, og ■ar me­ ß rÝkisstjˇrnina Ý heild, nema a­ tilnefna eftirmann hans Ý lei­inni og koma ß nřjum stjˇrnarmeirihluta Ý sta­ hins fyrri. Ůar me­ er girt fyrir ˇßbyrgar vantrauststill÷gur og komi­ Ý veg fyrir a­ sam■ykkt sÚ vantraust nema nřr meirihluti sÚ rei­ub˙inn a­ taka vi­ stjˇrnartaumunum. (Jafnvel ■ˇtt slÝkt "ˇuppbyggilegt" vantraust vŠri leyft myndi rÝkisstjˇrnin sitja ßfram sem starfsstjˇrn Ý kj÷lfar vantraustsins uns nř hef­i teki­ vi­.)

Ekki mß gleyma Ý ■essu sambandi a­ Stjˇrnlagarß­ leggur til a­ rß­herrar sitji ekki jafnframt ß ■ingi. Ůar me­ eiga rß­herrar ekki lengur seturÚtt ß ■ingflokksfundum og a­skilna­ur vald■ßttanna er trygg­ur mun betur en n˙ er, innan ■eirra marka sem ■ingrŠ­i­ setur. Ůß er minnihluta ■ingsins fŠr­ řmis nř verkfŠri til a­halds og eftirlits me­ meirihlutanum og rÝkisstjˇrninni, til dŠmis ß vettvangi stjˇrnskipunar- og eftirlitsnefndar.

Ůa­ er bjargf÷st tr˙ mÝn a­ tillaga Stjˇrnlagarß­s a­ nřrri stjˇrnarskrß skřri mj÷g og efli pˇlitÝska ßbyrg­ rß­herra og rÝkisstjˇrnar. Ůar me­ er svara­ kalli m.a. rannsˇknarnefndar Al■ingis og nefnda sem fjalla­ hafa um eftirlit ■ingsins me­ framkvŠmdarvaldinu og um endurbŠtur ß Stjˇrnarrß­inu. ┌relt og g÷llu­ ßkvŠ­i n˙gildandi stjˇrnarskrßr eru jafnframt fŠr­ Ý ßtt a­ bestu fyrirmyndum erlendis frß.

H÷ldum ßfram kraftmikilli umrŠ­u um nřju stjˇrnarskrßna og keppum a­ ■vÝ a­ komast Ý lokamarki­ me­ verkefni­, okkur ÷llum til heilla.

[Ůessi fŠrsla birtist ß bloggi mÝnu ß Eyjunni 20. nˇvember 2011.]


Hruni­ og stjˇrnarskrßin

╔g var spur­ur a­ ■vÝ Ýávi­tali ß R┌V, Rßs 1, um daginnáhvernig stjˇrnarskrßin tengdist hruninu. Ůa­ er gˇ­ spurning sem ßstŠ­a er til a­ svara me­ skipulegum hŠtti.

Stjˇrnarskrßin skilgreinir stjˇrnskipun landsins og setur henni ramma. ═ ■eim ramma felast hvatar til ßkve­innar breytni og glufur sem leyfa annarri breytni a­ vi­gangast. Ůessir hvatar og glufur hafa Ý f÷r me­ sÚr aflei­ingar, sem sÝ­an valda annars stigs aflei­ingum og svo koll af kolli. Sterkur og ■Úttur rammi gefur rÚtta hvata og felur ekki Ý sÚr alvarlegar glufur. Aflei­ingar ver­a ■ar me­ a­rar og betri en ■Šr sem fßst me­ g÷mlum, f˙num, ˇskřrum og g÷tˇttum ramma - eins og okkarágamla danskŠtta­a stjˇrnarskrßáer.

HÚr eru nokkur dŠmi um grundvallaratri­i Ý stjˇrnskipaninni sem er illa fyrir komi­ Ý n˙verandi stjˇrnarskrß, og aflei­ingar ■eirra Ý samhengi vi­ hruni­.

Ůingmenn sitja Ý skjˇli flokka fremur en kjˇsenda.áFlokkar rß­a uppstillingu ß frambo­slistum, ■ˇ eftir atvikum me­ prˇfkj÷rum, og ■ingmenn sŠkja umbo­ sitt fremur til flokksapparatanna en beint til kjˇsenda. Ůeir hafa sterkari hvata til ■ess a­ verja st÷­u sÝna innan flokksins en a­ gegna ßbyrg­ gagnvart kjˇsendum. Ůetta eflir flokksaga en veikir var­st÷­u ■ingmanna um hag almennings. Ůeir sinna ■vÝ ekki eftirlitshlutverki sÝnu gagnvart framkvŠmdarvaldinu og ßhŠttu■ßttum Ý samfÚlaginu eins og skyldi.áSem dŠmi var sjßlfstŠtt eftirlit ■ingsins me­ fjßrmßlast÷­ugleika og ßhŠttu rÝkisins vegna innistŠ­utrygginga ˇfullnŠgjandi Ý a­draganda hrunsins.

Rß­herrar eru jafnframt ■ingmenn.á═ ■ingrŠ­isfyrirkomulagi sitja rÝkisstjˇrn og einstakir rß­herrar Ý umbo­i ■ingsins. Ůingi­ ß engu a­ sÝ­ur a­ hafa ÷flugt og gagnrřni­ eftirlit me­ framkvŠmdarvaldinu. Ůingmenn eiga a­ vera fulltr˙ar kjˇsenda og gŠta a­ ■vÝ a­ a­ger­ir rÝkisstjˇrnar sÚu Ý ■eirra ■ßgu. HÚr er grundvallaratri­i a­ l÷ggjafarvald og framkvŠmdarvald sÚ a­greint eins og kostur er innan marka ■ingrŠ­isins. Ůa­ gengur ekki a­ rß­herrar sitji jafnframt Ý ■ingflokkum og a­ fÚlagar ■eirra ■ar eigi a­ sřna ■eim gagnrřni­ a­hald. SlÝkt eftirlit ver­ur ˇhjßkvŠmilega Ý sk÷tulÝki. Ůß er ˇe­lilegt a­ framabraut ■ingmanna felist Ý ■vÝ a­ ver­a rß­herrar og ■ß oft ß ÷­rum forsendum en faglegri hŠfni.áSem dŠmi hef­i geta­ skipt sk÷pum a­ hafa rß­herra me­ fag■ekkingu ß fjßrmßlum og hagfrŠ­i Ý lykilembŠttum Ý a­draganda hrunsins og strax eftir ■a­.

┴byrg­ rß­herra er ˇskřr.áUpplifun og skilningur almennings ß ßbyrg­ rß­herra er allt ÷nnur en reyndin er. Rß­herrar bera skv. g÷mlu stjˇrnarskrßnni ogágildandi l÷gumáog stjˇrnskipunarvenjum lagalega ßbyrg­ ß sÝnum mßlaflokkum einum me­ mj÷g sjßlfstŠ­um hŠtti. ForsŠtisrß­herra ber litla sem enga formlega ßbyrg­ ß verkstjˇrn e­a samhŠfingu ß st÷rfum rÝkisstjˇrnarinnar sem heildar. Lagaleg ßbyrg­ ■arf a­ fara saman vi­ skilning almennings ß stjˇrnskipaninni, annars myndast tortryggni og traust ■verr.áSem dŠmi var samhŠfingu rß­herra ßbˇtavant og ■eir tˇku fram fyrir hendur hvers annars, ■vert ß lagalega ßbyrg­, Ý a­draganda og eftirmßlum hrunsins.

RÝkisstjˇrn ■arf a­ geta teki­ ßkvar­anir sameiginlega.á═ mikilvŠgum e­a stefnumarkandi mßlum ■arf rÝkisstjˇrnin a­ geta teki­ ßkvar­anir sem heild (fj÷lskipa­ stjˇrnvald), en ß slÝkum ßkv÷r­unum bera allir rß­herrar sameiginlega ßbyrg­, lagalega og pˇlitÝskt. Me­ ■vÝ er hjß ■vÝ komist a­ einstakir rß­herrar taki afdrifarÝkar ßkvar­anir ßn samrß­s og ■annig a­ pˇlitÝsk og lagaleg ßbyrg­ sÚ ß skj÷n, eins og tÝ­kast hefur Ý svok÷llu­u oddvitarŠ­i.áSem dŠmi hef­i rÝkisstjˇrnin ßtt a­ taka ßkvar­anir sameiginlega, sem hef­u veri­ betur Ýgrunda­ar vegna sameiginlegrar lagalegrar ßbyrg­ar rß­herra, um řmsa ■Štti Ý hruninu, svo sem um bj÷rgunara­ger­ir gagnvart b÷nkum, me­fer­ innistŠ­utrygginga o.m.fl.

Ůingi­ vantar verkfŠri til a­halds me­ rß­herrum og rÝkisstjˇrn.áTil a­ ■ingi­ geti veitt lř­rŠ­islegt og lagalegt a­hald ■arf stjˇrnarskrßrbundnar stofnanir ß bor­ vi­ Umbo­smann Al■ingis, rannsˇknarnefndir og stjˇrnskipunar- og eftirlitsnefnd sem getur kanna­ athafnir og athafnaleysi rß­herra, og teki­ ßkv÷r­un um rannsˇkn ß meintum embŠttisbrotum. Efla ■arf m÷guleika minnihlutans ß ■ingi til a­ tempra vald meirihlutans, bŠ­i vi­ lagasetningu og ß vettvangi rÝkisstjˇrnar.Sem dŠmi hef­i Landsdˇmsmßli­ gagnvart Geir Haarde og ÷­rum rß­herrum geta­ bori­ a­ me­ allt ÷­rum, mßlefnalegri og vi­sŠttanlegri hŠtti en ■a­ ger­i.

EmbŠtti eru ekki veitt ß grundvelli hŠfni og mßlefnalegra sjˇnarmi­a.áMikilvŠgara er n˙ en nokkru sinni a­ lykilembŠtti, og reyndar ÷ll embŠtti, sÚu veitt ß grundvelli faglegrar hŠfni og mßlefnalegra sjˇnarmi­a. Heimurinn ver­ur Š flˇknari og rÚttar ßkvar­anir ver­a ekki teknar nema ß grundvelli vÝ­tŠkrar ■ekkingar og gˇ­ra upplřsinga. Flokks- e­a fj÷lskyldutengsl mega ekki rß­a ■vÝ hverjir veljast Ý krÝtÝsk embŠtti ß bor­ vi­ Se­labankastjˇra e­a HŠstarÚttardˇmara.áSem dŠmi hef­i skipt verulegu mßli a­ hafa fagmann Ý embŠtti Se­labankastjˇra ßrin fyrir hrun.

Allt ofangreint, og margt fleira af sama toga, mß rekja til galla e­a v÷ntunar Ýán˙gildandi stjˇrnarskrßáog stjˇrnskipan.áNřja stjˇrnarskrßinátekur hins vegar ß ■essum atri­um, m.a. me­ hli­sjˇn af bestu fyrirmyndum erlendis frß.áŮa­ var­ar okkur miklu, ef vi­ Štlum a­ lŠra af mist÷kum fortÝ­ar og gera betur Ý framtÝ­inni, a­ taka upp hina nřju stjˇrnarskrß.áH˙n er ■ß s˙ fyrsta sem vi­ sem byggjum landi­ semjum handa sjßlfum okkur. Rˇum a­ ■vÝ ÷llum ßrum Ý haust og vetur a­ svo megi ver­a.

[Ůessi pistill birtist ß Eyjunni 26. ßg˙st sl.]


Erlendar skuldir enn ß nř

Enn ß nř gefur umrŠ­an ßstŠ­u til a­ skřra erlenda skuldast÷­u ■jˇ­arb˙sins og gjaldeyrisfor­a Se­labankans.á Sko­um fyrst nřjustu t÷lur frß Se­labankanum um erlenda st÷­u ■jˇ­arb˙sins.á Ůjˇ­arb˙i­ er sem sagt rÝki­, Se­labankinn, sveitarfÚl÷g, opinber fyrirtŠki, bankar - lÝka ■eir g÷mlu og gjald■rota - og einkafyrirtŠki ß bor­ vi­ ßlverin og Actavis.á Ůetta graf mß finna ß vef Se­labankans:

Erlend sta­a ■jˇ­arb˙sins

HÚr mß sjß a­ fyrir hruni­ jukust erlendar eignir og skuldir ■jˇ­arb˙sins hra­byri; fjˇlublßu s˙lurnar skuldamegin voru talsvert hŠrri en ■Šr rau­u eignamegin, sem ■ř­ir a­ ■jˇ­arb˙i­ skulda­i meira en ■a­ ßtti erlendis.

Vi­ hruni­ duttu eignirnar verulega ni­ur en skuldirnar stˇ­u a­ nafninu til eftir.á En taki­ eftir ■vÝ a­ stˇr hluti ■eirra, drappleitu s˙lurnar, eru skuldir ■rotab˙a g÷mlu bankanna ("innlßnsstofnana Ý slitame­fer­").á Ůessar skuldir ver­a a­eins greiddar me­ eignum ■essara s÷mu ■rotab˙a (ljˇsgrŠnu s˙lurnar) eftir ■vÝ sem ■Šr hr÷kkva til.á Ůa­ sem eftir stendur af ■eim, 7-8.000 milljar­ar, ver­ur afskrifa­ og kr÷fuhafar tapa ■eirri fjßrhŠ­ - ekki Ýslenska rÝki­ e­a skattgrei­endur*).á Sß gjaldeyrir ver­ur aldrei greiddur ˙t ˙r hagkerfinu.

Svok÷llu­ hrein erlend sta­a vi­ ˙tl÷nd var Ý lok ßrs 2010 neikvŠ­ um 434 milljar­a og haf­i ekki veri­ svo hagstŠ­ Ý hßa herrans tÝ­.

Ůß liggur eigna- og skuldasta­an fyrir, en hvernig er gjaldeyrissta­an?á Ůar er ßtt vi­ lausafjßrfor­ann sem fyrir hendi er Ý Se­labankanum til a­ grei­a afborganir af erlendum skuldum rÝkis og opinberra a­ila, til a­ geta selt einkaa­ilum gjaldeyri til a­ mŠta skuldbindingum sÝnum, og til ■ess e.t.v. a­ nota til a­ hefja afnßm gjaldeyrishafta.

Erlend sta­a Se­labankans

HÚr mß sjß gjaldeyriseignir Se­labankans og mˇtsvarandi skuldir, og svo nettˇfor­ann, ■.e. eignir a­ frßdregnum skuldum.á Gˇ­u frÚttirnar eru ■Šr a­ gjaldeyriseignirnar hafa aukist talsvert hra­ar en skuldirnar, einkum sÝ­ustu mßnu­i.á ┴stŠ­an fyrir ■vÝ er s˙ a­ v÷ruskipta- og ■jˇnustuj÷fnu­ur hefur veri­ mj÷g jßkvŠ­ur undanfari­ - yfir 10 milljar­ar ß mßnu­i a­ me­altali Ý pl˙s - og undirliggjandi ■ßttatekjur (tekin lßn, afborganir, vextir og fjßrfestingar) veri­ ß sama tÝma Ý jafnvŠgi e­a hagstŠ­ar.á Nettˇ eigin gjaldeyrisfor­i Se­labankans var Ý lok mars jßkvŠ­ur upp ß 484 milljar­a og haf­i aukist um 200 milljar­a ß einu ßri.

En hva­ me­ (vergar) erlendar skuldir hins opinbera (rÝkis og sveitarfÚlaga) ß sama tÝma?á Svari­ er a­ ■Šr lŠkku­u ˙r 640 millj÷r­um Ý lok ßrs 2009 Ý 492 milljar­a Ý loks ßrs 2010 e­a um 148 milljar­a ß einu ßri.

Sem sagt: ËlÝkt ■vÝ sem margir vilja vera a­ lßta Ý umrŠ­u, og stundum af ÷­rum ßstŠ­um en sannleiksßst, ■ß fer skulda- og gjaldeyrissta­an hratt batnandi. Ůa­ ■ř­ir a­ vonandi ver­a tŠkifŠri til a­ hefja aflÚttingu hafta fyrr en sÝ­ar, og a­ ■a­ er engin ßstŠ­a til a­ Štla a­ krˇnan veikist ef svo heldur ßfram sem horfir.á (Ůa­ ■arf reyndar a­ fara varlega og a­ ÷llu me­ gßt.)

Svo sakar ekki a­ minna ß a­ ef vi­ vŠrum me­ evru, ■yrfti engan gjaldeyrisfor­a og ßhyggjur af honum og erlendum skuldum sem slÝkum vŠru a­ ■vÝ leyti ˙r s÷gunni.

á

*) Ůetta er einmitt munurinn ß ═slandi og t.d. ═rlandi.á HÚr tˇk rÝkissjˇ­ur ekki ß sig skuldir bankanna. á═ sta­ ■ess bau­ ═sland "al■jˇ­a kapÝtalinu byrginn", eins og sumir k÷llu­u ß Ý kring um Icesave-mßli­. áŮa­ snerist ■ˇ um a­eins brot af ■eirri upphŠ­ sem kr÷fuhafar tapa ß ═slandi.


Vandas÷m lei­ framundan

ŮvÝ mi­ur tˇk vor ßgŠta ■jˇ­ ■ß ˇskynsamlegu ßkv÷r­un a­ hafna Buchheit-samkomulaginu vi­ Breta og Hollendinga vegna Icesave-mßlsins n˙na um helgina.

Ůß er verkefni­ a­ vinna ˙r st÷­unni ■annig a­ ska­inn ver­i sem minnstur.

Ef liti­ er yfir svi­i­ mß sjß a­ fyrir framan okkur eru nokkrir dˇmÝnˇ-kubbar sem mega helst ekki byrja a­ falla.

  • Fyrsti kubbur: Vi­ ■urfum a­ sannfŠra SvÝa, ÷nnur Nor­url÷nd og Pˇlverja um a­ halda opnum lßnalÝnum sem eru hluti af fjßrm÷gnun AGS-ߊtlunarinnar.á Ůessar lßnalÝnur voru okkur veittar upphaflega Ý trausti ■ess og me­ heitstrengingum af okkar hßlfu um a­ vi­ myndum semja um Icesave-skuldirnar. Ůarna er um a­ rŠ­a ca. 1,1 milljar­ bandarÝkjadala sem gott vŠri a­ hafa tiltŠka til a­ mŠta gjaldeyris˙tstreymi, einkum ef byrja Štti aflÚttingu gjaldeyrishafta.á Sem betur fer eigum vi­ n˙ ■egar gjaldeyrisfor­a til a­ mŠta ca. 170 milljar­a gjaldd÷gum ß erlendum lßnum rÝkissjˇ­s Ý lok ■essa ßrs og byrjun nŠsta, annars vŠri sta­an bleksv÷rt.
  • Annar kubbur: A­ ■vÝ gefnu a­ fyrsti kubburinn falli ekki, mß reyna a­ sannfŠra AGS um a­ halda ßfram ߊtluninni og klßra ■Šr tvŠr endursko­anir sem eftir eru, me­ tilheyrandi lßnum frß sjˇ­num sjßlfum.á Ůar munar lÝka um rß­gj÷f sjˇ­sins og ■ann tr˙ver­ugleika sem hann ljŠr hagstjˇrninni Ý augum erlendra a­ila.
  • Ůri­ji kubbur: A­ ■vÝ gefnu a­ annar kubburinn falli ekki, er von til ■ess a­ matsfyrirtŠkin (Moody's, Fitch, Standard & Poors) lŠkki ekki lßnshŠfismat rÝkisins enn frekar (og ■ß Ý ruslflokk).á Best hef­i veri­ a­ ■au hŠkku­u mati­, og ß ■vÝ hef­i veri­ von me­ sam■ykkt Buchheit-samningsins, en ■a­ er varla Ý spilunum alveg ß nŠstunni.
  • Fjˇr­i kubbur: A­ ■vÝ gefnu a­ lßnshŠfismati­ lŠkki ekki og AGS ߊtlunin haldi ßfram, er smß von, en reyndar lÝtil, a­ rÝkissjˇ­ur gŠti selt nřja skuldabrÚfa˙tgßfu erlendis ■egar lÝ­ur ß 2011.á A­ sama skapi er ■ß veik von til ■ess a­ Landsvirkjun gŠti loki­ fjßrm÷gnun B˙­arhßlsvirkjunar.
  • Fimmti kubbur: Ef fjˇr­i kubbur fellur ekki og ■a­ tekst a­ selja skuldabrÚf, ■.e. fjßrmagna rÝki­ ß marka­i ßn ■ßttt÷ku AGS, er m÷guleiki a­ byrja varlega aflÚttingu gjaldeyrishafta.

... en, ■egar ■arna er komi­ s÷gu, eru lÝkurnar Ý atbur­arßsinni ■vÝ mi­ur farnar a­ nßlgast frostmark.

Jß vi­ Buchheit-samningnum hef­i lÝmt flesta e­a alla kubbana vi­ bor­i­, og lei­in var v÷r­u­ framhjß ■eim.á Ůa­ hef­i ■řtt aukna fjßrfestingu, lŠgri fjßrmagnskostna­, aukinn hagv÷xt og meiri atvinnu.á En af hverju a­ taka sßtt ■egar gˇ­ur ˇfri­ur er Ý bo­i?á Vi­ erum j˙ stoltir ═slendingar.


Icesave sett fram myndrŠnt

Ein lei­ til a­ gl÷ggva sig ß lykilstŠr­um Icesave-mßlsins er a­ sko­a ■Šr myndrŠnt. áHÚr mß sjß s˙lurit sem er tilraun Ý ■essa ßtt (smelli­ hÚr til a­ sjß stŠrri ˙tgßfu).

Icesave Ý s˙lum

  • Blßa s˙lan lengst til vinstri tßknar heildarupphŠ­ Icesave-innistŠ­nanna, 1.320 milljar­a krˇna ß gengi aprÝl 2009 (sem er vi­mi­unargengi krafna Ý ■rotab˙ Landsbankans).
  • NŠsta s˙la sřnir hvernig s˙ upphŠ­ skiptist Ý trygg­ar innistŠ­ur, ■.e. innistŠ­ur allt a­ 20.887 evrum ß hvern reikning, og ˇtrygg­ar innistŠ­ur, ■.e. allt umfram ■ß upphŠ­ auk svokalla­ra heilds÷luinnlßna. áŮa­ er innistŠ­utryggingin, 674 milljar­ar, sem Icesave-mßli­ snřst um. áBretar og Hollendingar vilja vera vissir um a­ fß ■ß upphŠ­ endurgreidda ˙r h÷ndum Tryggingasjˇ­s innstŠ­ueigenda og fjßrfesta (TIF), sem aftur mun sŠkja megin■orra hennar Ý ■rotab˙ Landsbankans. áBretar og Hollendingar l÷g­u hins vegar sjßlfir ˙t 1.150 milljar­a til innistŠ­ueigenda.
  • Ůri­ja s˙lan, s˙ appelsÝnugula, sřnir nřjasta mat skilanefndar Landsbankans ß ■vÝ hversu miki­ muni innheimtast Ý ■rotab˙ Landsbankans upp Ý innistŠ­urnar. áN˙ er tali­ a­ heimturnar ver­i 1.263 milljar­ar upp Ý 1.320 milljar­a innistŠ­ur, e­a 95,7%. (Ůessar t÷lur eru allar ß gengi aprÝl 2009 og ■vÝ lÝtillega frßbrug­nar t÷lum sem samninganefndin setti fram um daginn, en ■Šr mi­u­ust vi­ gengi 30. september 2010.)
  • Fjˇr­a s˙lan sřnir hvernig ■essar heimtur, 1.263 milljar­ar, muni skiptast milli Tryggingarsjˇ­sins annars vegar (645 ma.) og Breta & Hollendinga hins vegar (618 ma.).
  • Fimmta s˙lan sřnir hvernig eignir ■rotab˙s Landsbankans voru um sl. ßramˇt. áŮrotab˙i­ ßtti ■ß 388 milljar­a Ý rei­ufÚ, a­ langmestu leyti Ý erlendri mynt. áEinnig ßtti ■a­ forgangsskuldabrÚf gefi­ ˙t af Nřja Landsbankanum (NBI) sem meti­ er ß 342 milljar­a. áA­rar eignir en ■essar, sem eru ˇvissu■ßtturinn Ý matinu, voru metnar ß 533 milljar­a. áŮa­ er vert a­ benda ß a­ af ÷llum eignum ■rotab˙sins samkvŠmt ■essu mati eru einungis um 8% Ý Ýslenskum krˇnum en 92% eru Ý erlendri mynt.
  • Sj÷tta s˙lan sřnir a­ tryggar eignir ■rotab˙sins voru um ßramˇt samtals 730 milljar­ar krˇna, ■.e. rei­ufÚ og skuldabrÚf NBI. áA­ baki "÷­rum eignum", sem metnar eru ß 533 milljar­a eins og ß­ur sag­i, standa eignir a­ bˇkfŠr­u ver­i 1.583 milljar­ar. áËvissan Ý endurheimtum liggur einkum Ý ■vÝ hvort takist a­ kreista 533 milljar­a ˙t ˙r ■essum 1.583, en ■arna er um a­ rŠ­a řmis lßn til vi­skiptavina, hlutabrÚf m.a. Ý Iceland Foods, aflei­usamninga o.fl.
  • Sj÷unda og sÝ­asta s˙lan sřnir nřjasta mat samninganefndar ═slands ß ■vÝ hva­ rÝkissjˇ­ur ■urfi samtals a­ grei­a vegna Icesave samningsins, mi­a­ vi­ nřjustu t÷lur skilanefndar og spß Se­labanka ═slands um gengis■rˇun krˇnunnar. áS˙ upphŠ­ er 32 milljar­ar. áEkki er hÚr teki­ tillit til vŠntanlegrar ar­grei­slu ˙r Iceland Foods en af henni munu 5 milljar­ar vŠntanlega koma Ý hlut TIF og lŠkka heildarupphŠ­ina Ý 27 milljar­a.

Ef Icesave-samningarnir ver­a sta­festir munu Bretar & Hollendingar strax Ý aprÝlmßnu­i fß greidda ßfallna vexti frß 1. oktˇber 2009 a­ upphŠ­ 24 milljar­ar. 20 milljar­ar ■ar af koma ˙r Tryggingasjˇ­i innstŠ­ueigenda, sem tŠmist ■ar me­, og 4 milljar­ar ˙r rÝkissjˇ­i. áSÝ­an mun rÝkissjˇ­ur grei­a ßrsfjˇr­ungslega vaxtagrei­slu af ■eim h÷fu­stˇl sem eftir stendur hverju sinni, en ˙thlutanir ˙r ■rotab˙inu lŠkka h÷fu­stˇlinn jafnˇ­um. áLoks er gert rß­ fyrir uppgj÷ri Ý j˙nÝ 2016. áŮß tekur vi­ rÝkisßbyrg­ ß ■eirri skuld sem eftir kann a­ standa, en mi­a­ vi­ n˙verandi ߊtlanir ver­ur h˙n engin.


Si­fer­isr÷k, lagar÷k og nytjar÷k fyrir jßi vi­ Icesave

Ůann 3. mars sÝ­astli­inn sat Úg Ý pallbor­i ß opnum fundi Arion banka um Icesave-mßli­, og flutti vi­ ■a­ tŠkifŠri eftirfarandi ßvarp.

---

Ůa­ er ekkert sÚrstakt gle­iefni a­ tala fyrir ■vÝ a­ vi­ sam■ykkjum samning sem gŠti kosta­ rÝkissjˇ­ tugi milljar­a vegna innistŠ­utrygginga Icesave-reikninga Landsbankans. En eftir a­ hafa kynnt mÚr ■etta mßl rŠkilega er Úg sannfŠr­ur um a­ ■a­ er betra a­ sam■ykkja fyrirliggjandi samning en a­ hafna honum. R÷kin fyrir ■vÝ eru ■renns konar: si­fer­ileg, lagaleg og svo hrein nytjar÷k.

Hva­ si­fer­i­ var­ar, ■ß legg Úg miki­ upp ˙r trausti, or­heldni, ßbyrg­ og gullnu reglunni: a­ menn komi fram vi­ a­ra eins og ■eir vilja a­ komi­ sÚ fram vi­ ■ß. ╔g minni ß a­ vi­skipti almennt, allt okkar hagkerfi og reyndar samfÚl÷g manna yfirleitt byggja einmitt a­ verulegu leyti ß ■essu sama: trausti, or­heldni, ßbyrg­.

Fj÷ldi fˇlks lag­i sparna­inn sinn inn ß Icesave-reikninga me­al annars Ý trausti ■ess a­ ■eir vŠru undir innistŠ­utryggingu Ýslenska rÝkisins. Vi­ ■ˇttumst vera menn Ý ■a­ a­ gera ˙t banka Ý samkeppnisumhverfi evrˇpska efnahagssvŠ­isins, undir s÷mu tilskipunum, eftirlitsramma og lßgmarksskilyr­um um tryggingar og annars sta­ar tÝ­kast.

En stjˇrnendur Landsbankans fˇru offari, svo ekki sÚ teki­ dřpra Ý ßrinni; skuldbindingar Tryggingarsjˇ­s hlˇ­ust upp langt umfram grei­slugetu, og gagnvart ■eirri ßhŠttu var hagsmuna almennings ß ═slandi ekki gŠtt sem skyldi. Ůar var m.a. sjˇ­num sjßlfum, fjßrmßlaeftirliti, Se­labanka og stjˇrnsřslunni um a­ kenna. Vi­, og rÝkissjˇ­ur fyrir okkar h÷nd, sitjum uppi me­ ßbyrg­ina, svo ˇsanngjarnt sem ■a­ n˙ er.

Bretum e­a Hollendingum er nefnilega ekki um a­ kenna, og hva­ ■ß innistŠ­ueigendunum; ■eir eru ■olendur Ý ■essu mßli. Ůß s÷gu ver­ur a­ segja eins og h˙n er.

Var­andi lagar÷k, ■ß eru flestir mßlsmetandi a­ilar ß ■vÝ a­ innistŠ­utilskipun EES sÚ ˇtvÝrŠ­ um skyldu a­ildarrÝkja til a­ sjß til ■ess a­ fyrir hendi sÚ tryggingakerfi sem grei­ir lßgmarkstrygginguna refjalaust innan stutts frests frß ■vÝ a­ innistŠ­ur ver­a ˇtiltŠkar. Tilskipanir EES eru ■eirrar nßtt˙ru a­ a­ildarrÝkjum er a­ miklu leyti Ý sjßlfsvald sett hvernig markmi­um ■eirra er nß­, svo lengi sem ■eim er nß­.

═slendingar v÷ldu a­ setja upp fyrirfram fjßrmagna­an tryggingasjˇ­ me­ einu prˇsenti af trygg­um innistŠ­um og ˇljˇsri heimild til lßnt÷ku ef äbrřn ßstŠ­aô er til, eins og segir Ý l÷gunum. Ůegar til ßtti a­ taka var vÝ­s fjarri a­ sjˇ­urinn gŠti sta­i­ undir gjald■roti banka; hann hef­i sennilega tŠmst ß Sparisjˇ­i Mřrarsřslu einum saman.

L÷gfrŠ­ißlit benda til ■ess a­ EFTA-dˇmstˇllinn sÚ lÝklegur til a­ ˙rskur­a ═sland brotlegt gagnvart EES-samningnum ß grundvelli kŠru ESA, sem komin er Ý farveg; e­a gefa rß­gefandi ßlit Ý ■ß ßtt, sem sty­jast yr­i vi­ Ý lagat˙lkun fyrir innlendum dˇmstˇlum. Ůß eru fordŠmi Ý HŠstarÚtti fyrir ■vÝ a­ einstaklingar hafi sˇtt ska­abŠtur ß hendur Ýslenska rÝkinu vegna ˇfullnŠgjandi innlei­ingar EES-tilskipunar Ý Ýslensk l÷g.

╔g fŠ ■vÝ ekki betur sÚ­ en a­ marktŠkar lÝkur sÚu ß a­ Bretar og Hollendingar geti sˇtt lßgmarkstryggingarupphŠ­ina og jafnvel heildarupphŠ­ innlßnanna, ßsamt drßttarv÷xtum, Ý hendur ═slendinga me­ fulltingi dˇmstˇla, og ef ekki ■annig, ■ß me­ řmsum beinum og ˇbeinum ■vingunara­ger­um sem gŠtu or­i­ okkur afar erfi­ar.

Ůß komum vi­ a­ nytjar÷kunum. Til ■ess a­ hafna fyrirliggjandi samningi ■urfa menn a­ sjß hag sÝnum betur borgi­ me­ ■vÝ, eftir a­ hafa lagt mat ß mismunandi ˙tkomur og lÝkur og reikna­ vŠntigildi. Ljˇst er a­ ˙tkoma ˙r dˇmstˇlalei­ er mj÷g ˇviss. Einnig er ˇvÝst hva­a tjˇn ver­ur ß or­spori landsins, lßnshŠfismati rÝkissjˇ­s og innlendra l÷ga­ila, a­gengi okkar a­ fjˇrfrelsi EES-samningsins og řmis konar tvÝhli­a samvinnu vi­ nßgrannal÷nd. SlÝkt tjˇn lei­ir jafnframt til fˇrnarkostna­ar Ý gl÷tu­um samstarfs- og uppbyggingartŠkifŠrum.

Hafa ver­ur Ý huga a­ me­ h÷fnun samnings vŠrum vi­ a­ ganga ß bak margÝtreka­ra lofor­a stjˇrnvalda gagnvart gagna­ilum okkar, Nor­url÷ndum, Al■jˇ­a gjaldeyrissjˇ­num og svo framvegis. Lßnveitingar tveggja hinna sÝ­arnefndu hafa a.m.k. a­ hluta byggst ß fyrirheitum stjˇrnvalda um a­ Icesave-mßli­ vŠri Ý farvegi samninga og a­ ═slendingar myndu standa vi­ skuldbindingar sÝnar.

A­ ganga ß bak or­a sinna hefur ˇhjßkvŠmilega ßhrif ß tr˙ver­ugleika og traust ═slands Ý al■jˇ­legum vi­skiptum og samskiptum um komandi ßr og jafnvel ßratugi, og ■ann kostna­ er afar erfitt a­ meta til fjßr. Talsvert af ■essum ˇbeina kostna­i myndi falla til jafnvel ■ˇtt vi­ ynnum fyrir rest formlegan sigur fyrir dˇmstˇlum, ■ar sem um er a­ rŠ­a pˇlitÝsk og vi­skiptaleg sjˇnarmi­ ekki sÝ­ur en hreina l÷gfrŠ­i.

Ni­ursta­a mÝn af ÷llu ■essu er ■vÝ skřr: hvort sem liti­ er til si­fer­ilegra, lagalegra e­a nytjaraka ■ß er rÚtti leikurinn Ý st÷­unni a­ sam■ykkja fyrirliggjandi samning og sn˙a sÚr sÝ­an me­ fullri orku a­ nŠstu skrefum Ý uppbyggingunni.


Ůjˇ­aratkvŠ­agrei­slur Ý nßgrannal÷ndum

Nokkur umrŠ­a hefur skapast sÝ­ustu daga um 26. gr. Ýslensku stjˇrnarskrßrinnar og um ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slur almennt. ═ framhaldi af ■vÝ er forvitnilegt a­ sko­a hvernig fari­ er me­ ■jˇ­aratkvŠ­i Ý stjˇrnarskrßm nokkurra nßgrannalanda. Til upprifjunar, ■ß er 26. greinin svohljˇ­andi:

Ef Al■ingi hefur sam■ykkt lagafrumvarp, skal ■a­ lagt fyrir forseta lř­veldisins til sta­festingar eigi sÝ­ar en tveim vikum eftir a­ ■a­ var sam■ykkt, og veitir sta­festingin ■vÝ lagagildi. N˙ synjar forseti lagafrumvarpi sta­festingar, og fŠr ■a­ ■ˇ engu a­ sÝ­ur lagagildi, en leggja skal ■a­ ■ß svo fljˇtt sem kostur er undir atkvŠ­i allra kosningarbŠrra manna Ý landinu til sam■ykktar e­a synjunar me­ leynilegri atkvŠ­agrei­slu. L÷gin falla ˙r gildi, ef sam■ykkis er synja­, en ella halda ■au gildi sÝnu.

Sjßlfgefi­ er a­ byrja ß ■vÝ a­ sko­a d÷nsku stjˇrnarskrßna. áS˙ Ýslenska er nßnast ■ř­ing ß henni eins og h˙n var 1944, a­ undanteknum mannrÚttindakafla sem bŠtt var inn 1995. á(MÚr telst til a­ 62 greinar af 80 Ý Ýslensku stjˇrnarskrßnni eigi sÚr beina samsv÷run Ý ■eirri d÷nsku.)

22. gr. d÷nsku stjˇrnarskrßrinnar, sem samsvarar okkar 26. gr., er svona:

Et af folketinget vedtaget lovforslag fňr lovkraft, nňr det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfŠstes af kongen. Kongen befaler lovens kundg°relse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

Eins og sjß mß getur danski konungurinn (n˙na drottningin) ekki synja­ lagafrumvarpi sta­festingar. á═ sta­inn er komin nř grein Ý d÷nsku stjˇrnarskrßna, sem bŠtt var vi­ Ý endursko­un hennar ßri­ 1953, ■.e. 42. gr. um ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slur.

Greinin s˙ er nokku­ l÷ng, en a­alatri­in eru ■essi: áEftir a­ frumvarp hefur veri­ afgreitt frß ■inginu, getur ■ri­jungur ■ingmanna krafist ■ess, innan ■riggja virkra daga, a­ fram fari ■jˇ­aratkvŠ­agrei­sla um ■a­. Komi slÝk krafa fram, getur ■ingi­ innan fimm virkra daga ßkve­i­ a­ draga frumvarpi­ til baka. áA­ ÷­rum kosti skal forsŠtisrß­herra bo­a til atkvŠ­agrei­slunnar, sem fari fram eftir minnst tˇlf og mest ßtjßn virka daga.

═ ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slunni er kosi­ me­ og mˇti frumvarpinu. áTil a­ frumvarp falli brott og ver­i ekki a­ l÷gum, ■arf meirihluti kjˇsenda a­ grei­a atkvŠ­i ß mˇti ■vÝ, en ■ˇ aldrei fŠrri en 30% allra atkvŠ­isbŠrra manna.

Frumv÷rp um fjßrl÷g, aukafjßrl÷g, lßnt÷kur rÝkisins, launamßl og eftirlaun, rÝkisborgararÚtt, framsal manna til annarra landa, ˇbeina og beina skatta, og um efndir al■jˇ­legra skuldbindinga mega ekki fara til ■jˇ­aratkvŠ­is Ý Danm÷rku, skv. 6. mgr. 42. gr. Ůetta er vŠntanlega a­ vel athugu­u mßli um ■a­ hvers konar mßl henta til afgrei­slu me­ fulltr˙alř­rŠ­i og hver ekki.

Ůessu ßkvŠ­i hefur a­eins einu sinni veri­ beitt Ý Danm÷rku, ■.e. 1963 ■egar fram fˇr ■jˇ­aratkvŠ­agrei­sla um jar­al÷g, og voru l÷gin ■ß felld (heimild hÚr).

Finnska stjˇrnarskrßin gerir a­eins rß­ fyrir rß­gefandi ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slum (53. gr.), en til ■eirra skal stofna­ me­ l÷gum, ■.e. me­ sam■ykki meirihluta ■ingsins.

SŠnska stjˇrnarskrßin er svipu­, ■.e. innifelur a­eins ßkvŠ­i um rß­gefandi ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slur (4. gr. 8. kafla) sem ßkve­a skal nßnar um Ý l÷gum.

Engin ßkvŠ­i um ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slur um lagafrumv÷rp er a­ finna Ý norsku stjˇrnarskrßnni.

stjˇrnarskrß Sviss eru einhver frŠgustu ßkvŠ­i heims um ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slur, en ■ar geta 50.000 kjˇsendur e­a ßtta kantˇnur (me­ atkvŠ­agrei­slu Ý hverri kantˇnu) krafist ■jˇ­aratkvŠ­is innan 100 daga um sambandsl÷g, ney­arl÷g til lengri tÝma en eins ßrs, og al■jˇ­asamninga. áMÚr sřnist fjßrhagsߊtlun sambandsrÝkisins ekki vera Ý lagaformi, ■annig a­ hana sÚ ekki unnt a­ setja Ý ■jˇ­aratkvŠ­i. áAthyglisvert er a­ stjˇrnarskrßin sjßlf innifelur ßkvŠ­i um einstaka skatta, m.a. tekjuskatt einstaklinga og l÷ga­ila og vir­isaukaskatt. áUnnt er a­ krefjast ■jˇ­aratkvŠ­is um till÷gur um breytingar ß stjˇrnarskrßnni, og ■arf 100.000 undirskriftir atkvŠ­isbŠrra manna ß slÝka kr÷fu. áEkki er ■ˇ hŠgt a­ sam■ykkja breytingar sem ganga Ý berh÷gg vi­ skuldbindingar skv. al■jˇ­al÷gum.

■řsku stjˇrnarskrßnni er ekki gert rß­ fyrir ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slum.

SamkvŠmtáfr÷nsku stjˇrnarskrßnni getur fimmtungur ■ingmanna og tÝundi hluti atkvŠ­isbŠrra manna kalla­ eftir ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu um frumv÷rp rÝkisstjˇrnarinnar ß tilteknum svi­um.

Umfj÷llun um ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slur Ý fleiri l÷ndum mß sjß hÚr.

Eins og sjß mß er sinn si­urinn Ý landi hverju. áVi­ endursko­un Ýslensku stjˇrnarskrßrinnar, sem er brß­nau­synleg og l÷ngu tÝmabŠr, ■arf a­ kve­a ß um ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slur me­ skřrum og skynsamlegum hŠtti. áA­ mÝnu mati mß sko­a frumkvŠ­i jafnt ■ingmanna sem almennra kjˇsenda a­ slÝkum atkvŠ­agrei­slum. ╔g tel ■ˇ a­ undanskilja eigi tiltekna mßlaflokka, a­ danskri fyrirmynd - enda hafa fulltr˙alř­rŠ­i og ■jˇ­aratkvŠ­i hvort sÝna styrkleika og veikleika. FarsŠlast er a­ nřta ■a­ besta ˙r hvoru tveggja.


NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband